“Nytårskoncerten på Værket i lørdags var ikke kun underholdning i høj klasse, men også en særlig musikoplevelse….
Det helt specielle ved koncerten var den eminente slagtøjssolist, multikunstneren Thomas Sandberg. Han optrådte som en form for musikalsk stand-op komiker, som tilføjede musikken en helt ny dimension eller skabte noget fuldstændig originalt…..
Thomas Sandberg er en sprudlende improvisator. Hans komiske begavelse hviler på hans store musikalitet. Han fornemmer momentet, den præcise udtryksfulde forskel mellem tavshed og lyd. Han er fuldstændig naturlig i sin optræden….”
Monica Papazu, Randers Amtsavis 2010.
“De er lutter åbenstående munde , når Thomas Sandberg giver sig til at brillere med legetøj, stemme og slagtøj som remedier i en improvisation, der slår alt, hvad børnene i salen før har hørt af human beatbox og lignende fænomener…
Gummidyrene får et ekstra klem af Thomas Sandberg og det er sikkert ham, ungerne husker, når de skubbende og masende har forladt operaens blå plys…”
Thomas Michelsen, Politiken 2008
“Thomas kan få alt til at swinge – giv ham et fodgængertorv, et plastsæde, giv ham hvad som helst! Han er legebarnet uden grænser, der spiller på det essentielle pulsslag.”
Lotte Bichel, Berlingske Tidende 2005
“Sandbergs originale fantasi går lige ind….Sandberg jammer for vildt….kom ikke og sig, at det københavnske teater ikke følger med… “
Anne Middelboe Christensen, Information 2005
“Klovnen som Profet…Sjældent alvorlig, men altid seriøs: Thomas Sandberg er på en og samme tid det københavnske musiklivs overklovn og en af dets mest stædige profeter…Det han skal vise os, skal overbevise os om, at musikken og musikeren og den situation som forener dem begge foran et publikum kan så meget, som vi endnu ikke er klar over. Han vil simpelthen noget andet, noget som han lader til at være kaldet til, og derfor er han en profet….”
Ursula Andkjær Olsen, Berlingske Tidende 2000
“Sandberg er vores sjoveste slagtøjsspiller…. Kunst i grænselandet mellem stand up, improvisation, ny kompositionsmusik og teater..Sat ned på en stol mellem to mikrofoner udvidede percussionisten vores rammer for forståelse af, hvad der er musik, hvad der er slagtøjsspil, og hvad der bare er elementært morsomt….”
Thomas Michelsen, Politiken 1999